Måtte

Jeg klæder om bag bilen, når jeg skal ud at ro. Eller er kommet tilbage. Ikeaposerne indeholder tøjet, og når jeg kommer tilbage efter en tur, laver jeg en pose til vådt tøj og en til alt det andet.

Men hvordan beskytter du fodtøj, strømpefødder og lignende, når du står der bag bilen og hopper på et ben? Ja, jeg benytter mig af en gammel tæpperest – eller i dette tilfælde af en bilmåtte, hvor resten af sættet er kasseret.

Det kostede mig ikke noget og jeg slipper for sand og deslige, når jeg klæder om. Kan anbefales! Og måtten ligger altid i bagagerummet og fylder jo ingenting.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.