Koldt vand – hvad så?

Når vandet er koldt, er våddragt ikke længere er god nok ved roning. Der skal en tørdragt til. Men hvorfor nu det? Så koldt er vandet da ikke – og en kajakroer skal jo ikke ligge i vandet. Det er meningen at man hurtigt kravler op i kajakken igen, hvis man skulle vælte!

Det hurtige svar er, at man selvfølgelig skal tilbage i kajakken. Men der er en del fysiske forhold, der kan have en afgørende betydning for overlevelse og om det i det hele taget er muligt for dig at kravle tilbage i kajakken. Lad os se på det forhold i en kronologisk rækkefølge. Dermed kan du få en viden om din krops reaktioner i koldt vand og søge at imødegå dem. Sidst i artiklen beskrives de forholdsregler, som du kan betjene dig af som kajakroer.

Koldt vand

Koldt vand er ikke kun vand med is i. Allerede ved vandtemperaturer på omkring 25 grader celsius og lavere, er der fare for nedkøling, hvis du opholder dig i længere tid i vandet. Nedkøling af kroppen kaldes også for hypotermi og farerne kan opdeles i forskellige dele:

1. Umiddelbart kuldechok.
2. Mulighedernes fase.
3. Muskelnedkøling og kropsnedkøling (kernetemperatur).

Undersøgelser har vist, at de fleste dødsårsager ved drukning skyldes første og sidste punkt i den nævnte opdeling. Heldigvis kan en havkajakroer beskytte sig en hel del. Dels gennem påklædning og dels gennem viden om, hvad der sker med kroppen. Og det er måske netop det, som denne artikel kan hjælpe til med at forstå.

Umiddelbart kuldechok

Kuldechok er det første, du er udsat for, hvis du falder i vandet. Det skyldes at huden udsættes for kulde og kuldechokket kan dræbe inde for 5 minutter. Hvis vandet er meget koldt, er det tillige smertefuldt at flade i vandet. Både nedkølingen og evt. smerte får dig til at gispe efter vejret. Faktisk hyperventilerer du og op til firedobler din vejrtrækning. Har du hovedet under vand, så vil du trække vand ind i lungerne og her er 150 milliliter nok til at drukne dig i en kombination af kvælning og hjertestop. I meget koldt vand (nær frysepunktet) varer hyperventileringen i 3-5 minutter. Altså i den kritiske fase, hvor du arbejder med at komme tilbage i kajakken.

I vand nær frysepunktet kan du ved træning holde vejret i ca. 15 sekunder. Så det er vigtigt, at du enten gennemfører en fuld rulning hvis du vælter – eller hurtigt kommer ud af kajakken og får hovedet over vandet. Når du har hovedet over vandet, så tving dig til at trække vejret normalt, dvs. langsommere og i dybere drag. Kun på den måde bevarer du muligheden for at genvinde overblikket og redde dig selv.

Kuldechok forårsager også en massiv stigning i hjertefrekvens og blodtryk. Hjertereaktioner kan forårsage død, især hos ældre eller mindre sunde mennesker.

Mulighedernes fase

Når det første kuldechok har lagt sig, er du inde i mulighedernes fase. Det er her, hvor din krop endnu ikke er så afkølet, at musklerne er blevet stive. Det er her, hvor din hjerne stadig fungerer – så det er perioden, hvor der skal handles. Enten i form af kravle op i kajakken igen eller (til nød) svømme mod land. Men afhængigt af vandets temperatur, har du ikke så meget tid til din rådighed.

Men hvorfor har du ikke så meget tid til rådighed? Du kan jo svømme…

Ved drukneulykker er grunden til drukning tit opfattet som indånding af vand, når mund og næse ikke længere kan holdes oven vande. Der er imidlertid forud for selve drukningen sket en kraftig muskelafkøling, der lammer kroppen. Denne kraftige nedkøling kan inden for 30 minutter efter at være faldet i vandet være dræbende. Bl.a. i søulykkerapporten vedr. Dragebådsulykken ved Præstø i 2010 omtales i kapitel 4 de fysiske forhold, der påvirkede eleverne, da de faldt i vandet.

Det, er især er farligt, er den meget besværliggjorte svømning. For du må vel indrømme, at sidst du testede dine svømmeevner, var det i badebukser og i forholdsvist varmt vand – f.eks. i en svømmehal? Men ude i naturen vil du have tøj på og vandet er måske koldt eller meget koldt. Vægten af tøj og sko samt opdrift i din svømmevest bevirker, at du ikke svømmer med kroppen vandret i vandet, men i højere grad lodret. Det medfører, at du skal bruge flere kræfter for at komme frem gennem vandet og kulden bevirker, at kroppen hurtigt tømmes for energi (varme) og dine muskler derfor ikke er så effektive. En ond spiral er skabt. Har du så samtidigt forkert påklædning på, hvor dine bevægelser skifter det opvarmede vand tæt på kroppen ud, ja, så forværrer det afkølingen af muskelmassen. Råber du så oven i købet efter hjælp og vifter med armene over hovedet for at få opmærksomhed, så bidrager det ligeledes til at fjerne opdrift.

NB.: Husk en fløjte i din svømmevest!

 Som kajakroer har du imidlertid nogle fordele: Du er forhåbentligt klædt på efter vandtemperaturen? Og har svømmevest på? Og ikke mindst: Du har en kajak, som måske er tippet, men som kan vendes om og kravles tilbage i.

Muskelnedkøling og kropsnedkøling

Du har nu været i det kolde vand i længere tid. Hvordan vil afkølingen opleves? Efter dit kuldechok og gispen efter luft, vil du føle kulden gennem dels rysten og dels i en fornemmelse af, dine kræfter hurtigt forsvinder. Faktisk for du en kulde-bedøvelse efter lidt tid. Først vil du ikke kunne positionere dine lemmer. De reagerer ikke som du forventer eller du kan ikke fornemme, hvor de er. Herefter vil først dine fingre (og tæer) blive følelsesløse og lammet. Og det er kritisk. For nu kan du ikke længere gribe fat i kajakken, en kasteline eller et float.

Kulderystelserne reducerer også din mulighed for at bevæge sig og din hjerne går i en panisk tilstand, hvor den af alle midler og uden logik søger at overleve. Hjernen bliver nemlig overbelastet med sanseindtryk fra kroppen i form at kulde, tryk, smag, vibration, smerte og dette under reduceret iltoptagelse jf. ovenstående hyperventilering. Derfor begynder den at fungere dårligere og ikke mindst falde tilbage til “rygmarvsreaktioner” i stedet for logiske beslutninger ud fra analyse og delkonklusioner. Det medfører at overblikket tabes og forkerte beslutninger pludseligt bliver taget.

Kulden får også kroppen til  trække blodet væk fra huden for at beskytte de indre organer og hjernen. Det bevirker, at huden bliver bleg og stiv. Det bevirker også, at du mister føling i arme og ben, som er de første lemmer, som kroppen lukker for blod til. Og det er jo egentligt logisk, for arme og ben kan undvære blod i forholdsvis lang tid i modsætning til de indre organer og hjernen. Men i koldt vand er det ikke så produktivt.

Hvad kan du gøre som kajakroer?

I virkeligheden kan du let undgå ovenstående farer. Du kan lade være med at ro i koldt vand. Men det er nok ikke den bedste løsning for en aktiv havkajakroer. Men så er der da heldigvis nogle få, men effektive metoder, som du kan benytte:

Vandet er din fjende.

Det kan ikke siges kraftigt nok: Klæd dig efter vandtemperaturen – ikke lufttemperaturen. Og brug påklædningen, som den er tiltænkt. En evt. tørdragt, der ikke er lynet er ikke en tørdragt, men en kommende vandbeholder. En svømmevest, der ikke er spændt til, er ikke en svømmevest, men en spændetrøje. Brug den populære tre-lagspåklædning:

• Inderst er det svedtransporterende lag. Benyt dig af uld, der kan transportere sved væk fra kroppen og kan holde dig varm, selvom ulden er våd. Moderne uldundertøj kradser ikke!
• Mellemlaget er isoleringslaget eller varmelaget, f.eks. fleece eller uld. Uld kan blive lidt tungt af sved og tørrer langsomt. Fleece suger ikke så meget sved, men isolerer ikke så godt, når det er vådt.
• Yderlaget er det vand- og vindtætte lag. Brug en tørdragt. Det er det bedste. Se en tørdragt i test her. Våddragt kan benyttes, men så vil du helt sikkert få kuldechokket. Det anbefales ikke!

Endeligt er det vigtigt, at du husker at dække hovedet. En stor del af varmetabet sker faktisk via hovedet. Så benyt en neopren cap. Hvis det bliver for varmt, så sprøjt lidt koldt vand på capen. Det køler!

Træning

Som ved roning i varmere vand, er træning også vigtig ved roning i koldt vand. Træningen får nemlig procedurer og handlinger ind i langtidshukommelsen – eller på rygraden, som det lidt populært kaldes. Derved bliver procedurerne hurtigere og mere indarbejdet i dine handlinger. Og det kan redde dit liv, når du er faldet i koldt vand og lide af kuldechok. Så vil du instinktivt betjene dig af dybt indlærte procedurer – og er de trænet, så vil du benytte dem. Så træn makker- og selvredning, så det sidder lige i skabet.

Du kan også træne ophold i koldt vand. Jeg har ikke selv testet det, men ved daglige kolde brusebade i ca. en måned, skulle kroppen vende sig til kulden og i det mindste reducere kuldechokket i op til et år. Ved et besøg i San Francisco blev det fortalt, at de indsatte i fængslet på øen Alcatraz kun fik varme bade. Så kunne de ikke vende sig til det meget kolde vand rundt om øen.

Makkermetoder

En af de sikreste måder til at få en god oplevelse bevaret, er at dele den med en ven. Og for en kajakroer, kan en ven i nøden ligefrem være livreddende. Så grundreglen er: Ro sammen med en eller flere venner, når vandet er koldt. F.eks. kan en ro-ven hjælpe dig med redning, hvis du vælter. Både ved at stabilisere din kajak, mens du kravler tilbage, men kan også enten hive dig op i din kajak eller ro dig til land, mens du hænger på ro-vennens kajak. Er der flere kajakroere i turen, kan de, der ikke hjælper dig, holde øje med trafik på vandet, slå alarm, kigge efter steder at gå i land osv.

Men der er også en lille fare ved at have ro-venner med på turen! Og det er frivilligt (eller ufrivilligt) gruppepres. Pas på med ikke at ro ud i en situation, du ikke selv vil, bare fordi de andre gør det. Der er også en fare ved at acceptere, at andres mangelfulde vinterpåklædning er OK og så gå på kompromis med egen påklædning, fordi det er nemmere at ro uden. Husk, at ansvaret er dit og gå ikke på kompromis, heller ikke ved velmenende råd fra andre.

Psykologi som selvredning

Måske bruger du allerede psykologi eller psykologiske hjælpemidler i din hverdag? Det kan være, at du har musik i ørerne, når du løbetræner – eller hører musik i bilen på vej til en god strand for kajaksejlads? Musik er faktisk et psykologisk værktøj. Musikken får dig til at slappe af og fokusere mindre på kroppens behov (eller smerte). Musikken vil også give dig en fornemmelse af, at tiden går hurtigere så det kedelige tager mindre tid.

I forbindelse med ophold i koldt vand, er det selvfølgelig ikke musik i ørerne, der falder først for. Men du kan benytte de samme værktøjer.

• Primært: Tro på dig selv. “Jeg har været i vandet før”. “Jeg skal nok komme op i kajakken igen”. “Min udrustning er god nok til at give mig tid til at forsøge flere gange, hvis jeg ruller rundt igen”.
• Sekundært: Lad være med at gå i panik! Du ved, at du skal gennem chokfasen, inden du kommer til mulighedernes fase. Så slap af og få styr på åndedrættet. De par sekunder eller ti, du bruger på det, er godt givet ud. Du fryser ikke ihjel på 10 sekunder, så få nogle ordentlige mundfulde luft og slap af. Og kravl så tilbage i kajakken!
• Tertiært: Få overblik. Hvor langt er der til land? Hvis du nu ikke kan komme op i kajakken, kan du så svømme ind – evt. liggende på kajakken og plaskende med benene? Kan du alarmere andre og få hjælp? “Lul” dig ind i trygheden omkring, at du faktisk har styr på situationen. Og bliv ved med at have styr på situationen. “Du kan godt”! Men vær realistisk overfor dine begrænsninger.

Afslutning

Det var en længere gennemgang af roning i koldt vand. Jeg håber at artiklen afmystificerer vinterroning, for det er en spændende tid, der giver mange oplevelser. Og det er ikke farligt, hvis de rigtige forholdsregler tages. Skal vi lige ridse dem op igen?

• Klæd dig på efter vandtemperaturen.
• Brug altid svømmevest.
• Ro med en makker.
• Træn selvredning.

Endelig er der jo sund fornuft. Er du ikke tryg, så lad være!

Kilder

Ugeskrift for Læger 168/38 16. september 2006