Hvaler i Holbæk Fjord

Der er jf. Jyllandsposten konstateret hvaler i Holbæk Fjord nær Hørby Havn, hvilket er bemærkelsesværdigt langt inde i fjorden. Det er formodentligt tale om vågehvaler (sildepiskere) på jagt efter sild. Og her er så lige en henstilling: Hvis du skal på vandet i weekenden og vil se hvaler, så hold dig på stor afstand, så dyrerne ikke stresses og svømmer på grund. Brug en kikkert, hvis du ser hvalerne.

Hvem husker ikke episoden i Vejle Fjord i juni 2010, hvor en kajakroer ikke kunne nære sig, og måtte røre den strandede finhval. Det behøver vi vel ikke at gentage?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.