Mexicanske tortillas med ris

Her er en god opskrift til 2-3 personer på mexicanske pandekager eller tortillas. De smager fantastisk og tager ikke alt for lang tid at lave. Du kan eventuelt lave krydderiblandingen hjemmefra og opbevare den i en lille, tæt plastikpose. Det hele kan laves på en trangia.

Ingredienser

1 pose små tortillas (mexicanske pandekager)
400 g. hakket oksekød
Olie til stegning
1 dl. vand
Mexicansk krydderiblanding

  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • ½ tsk. chilipeber
  • 1 tsk. spidskommen

Ris

2 kogeposer med ris
1 liter vand
salt

Salsa

1 ds. hakkede tomater
1 finthakket løg
1 fed knust hvidløg
½ fint hakket rød peber
½ tsk. koriander
Chili

Opskrift

Bland salsa ingredienserne sammen i nævnte rækkefølge. Skal trække i ½ time. Så du kan passende lave resten af maden imens.

Bring vand til ris i kog. Tilsæt salt og kom kogeposerne i vandet. Koges i 11 minutter og tages herefter af kogeblusset  og trækker i yderligere 11 minutter, mens du steger kødet.

Brun kødet i lidt olie på en pande. Tilsæt krydderiblandingen og vand mens der røres rundt. Skru lidt ned for varmen og lad kødet komme i kog og lad den syde i 5-10 minutter.

Kom sølvpapir på panden og varm tortilla’erne  i 2 minutter oven på sølvpapiret og ved svag varme. Varm to-tre stykker ad gangen.

Anret tortilla’erne på en tallerken og fyld den med kødfyldet. Rul den sammen og server med ris og salsa-blanding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.