Amager rundt – mod uret
6. juli 2013
Jeg ved ikke, om Amager rundt skal være en årlig tilbagevendende tur, men efter min alenetur sidste år, hvor jeg dehydrerede, har jeg luret på et come back, og da Miguel inviterede til en lørdagstur, meldte jeg mig. Det skulle dog vise sig at være en stor – omend ikke for stor – mundfuld, da jeg ikke har roet den sidste måned på grund af arbejde. Lad mig bare røbe allerede nu, at jeg de sidste 7-8 kilometer hang lidt i bremsen i perioder. Men jeg kom da igennem og var ikke dehydreret, men bare træt i armene og havde lidt ondt i hoften. Det går!
Vi mødtes klokken 9 ved Sluseholmen, hvor jeg ikke tidligere har sat i, kun roet forbi. Måske ikke det nemmeste sted at sætte i vandet, men der er en lille udsætningsbro og mulighed for at parkere lidt fra området.
Inden afgang talte vi lidt om, hvilken retning vi skulle ro rundt, men blev enige om at ro mod uret rundt. Strømmen var ikke så stærk og gik mod syd og vinden skulle jo komme fra NW, så der kunne være læ på østsiden af Amager. Og endvidere ville vi overstå det kedelige stykke af Amager ned til sydkanten. For syd for Sluseholmen er en grim og kedelig dæmning. Så vi roede gennem slusen ved Sluseholm og fortsatte mod syd.
Efter dæmningen og ca. 12 kilometers roning var det tid til dagens første pause. Vi forsøgte os umiddelbart efter dæmningen, men fandt kun en strand med ekstremt råddent tang. Puha en lugt, så vi roede lidt længere og fandt en fin lille sandstrand. Her gik vi i land og fik os lidt væske. Vejret var jo fint, og indtil nu havde vi roet i medvind og medstrøm. Under pausen kunne vi nyde flyenes indflyvning til Kastrup lige over hovederne.
Den næste etape var langs det meget lave område syd for Amager. Belært af min sidste tur, hvor jeg roede gennem det lave område, så roede vi noget længere fra kysten og holdt os nogenlunde på 2-meters kurven. Jeg fortalte, at der plejede at være sæler i området – og heldigvis var der en lille, brun sæl. Den var imidlertid ret sky og hoppede i vandet, da den så os på lang afstand. Jeg tog et billede med maksimal zoom, men, tja, man skal vist tro på, at der er en sæl for at se den…
Selvom vi burde have sidevind langs sydkanten af Amager, så havde vi fortsat medvind, så vi holdt en gennemsnitsfart på over 7 kilometer i timen. I betragtning af, at vi nu havde roet omkring 20 kilometer, så var det ikke så galt. Vi gjorde klar til at finde et frokost-hvil da Gorm var ved at være lidt sulten. Jeg anbefalede en lille strand lige ved Dragør Fort, hvor jeg før har holdt pause. Det er ikke ved badestranden, men et lille uforstyrret sted ved hjørnet mellem fortet og havnen. Underligt nok var der ikke en strand i dag, så det må jo været lidt højvande… Vi måtte ind i havnen og fandt her en fin lille sandstrand, hvor vi kunne spise frokost.
Efter en velfortjent frokost og en GPS-måling på 23 kilometer, roede vi ud af havnen for at tage en etape mere. Denne gang til Amager Strandpark og måske en stor is? Underligt nok havde vi fortsat medvind eller i det mindste en lettere sidevind, der nu kom fra NE. Det lyder måske lidt underligt, men det må jo skyldes læ fra Amager, for vi holdt en god fart og først efter at have passeret lufthavnen og Øresundsforbindelsen, var der lidt modvind inden vi roede ind i lagunen ved strandparken. Men så kunne vi jo nyde de flotte IC-4 tog, som DSB tilsyneladende udstiller eller måske gemmer til senere, der kan ses ved lufthavnen. Vi kunne også ro ind under de startende fly fra Kastrup.
Utroligt som nogle af flyene larmer og andre faktisk er ganske stille. Et fly fra UPS var i den larmende kategori og måske skal det have stillet dyser, for det osede da også mere end de øvrige.
Ved Amager Strandpark roede vi over til den lagune, hvor jeg har sat ud fra flere gange. Her var der god plads på stranden og ikke så langt til et is-hus. Ishuset hedder vist bygning 3 og Café Smil. Isen var ekstrem dyr: 12 kroner for selve vaflen og 8 kroner pr. kugle, der i øvrigt ikke var særlig stor og en standardis. Dvs. med tvivlsomt flødeindhold og med mange smagsforstærkere. En kop kaffe kunne de ikke klare, da deres maskine var i uorden. Så et godt råd: Køb is et andet sted end ved de beton-huse, der er i strandparken. Det er dyrt og dårligt.
Nu havde vi roet ca. 32 kilometer og gjorde klar til den sidste etape. Jeg havde – belært af min sidste tur rundt om Amager – rigeligt med vand med, og kunne godt tømme lidt ud i beholdningen. En 5-litersdunk blev tømt, så jeg slap for den vægt. Så roede vi af sted mod “kloakrøret” under vejen til olieøen eller Prøvestenen, som øen egentligt hedder.
Efter olieøen skal man forbi en kabelbane, hvor håbefulde vandski-testere kan få nogle ture rundt på en bane. Det ser sjovt ud, og vejret var jo perfekt. Vi passerede banen og roede gennem Amagerværkets havn, hvor de normalt losser kulskibe. I dag havde de imidlertid gemt en amerikansk missilfrigat, der var fyldt med antenner og radarkupler. Skibets navn kunne ikke ses, men der stod 47 på siden af skibet.
Jeg tog ikke billeder af skibet, for der var vel en grund til, at det nærmest var skjult, men jeg har fundet et ældre billede på nettet. Da vi nærmede os skibet, kom en af Frømandskorpsets hurtige gummibåde straks drønende med 6 politifolk om bord og blokerede os vejen. De bad (nærmest befalede) os til at ro over i den anden side af havnebassinet. Det gjorde vi naturligvis, for de så ud til at mene det. Og vi havde jo alligevel ikke våben med, der kunne skade skibet….
Ude af Amagerværkets havn rode vi mod nord forbi Lynettehavnen. Og her kom vi da rigtig nok ud i refleksbølger. Meget kraftige refleksbølger – jeg har ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Bølgerne kom fra NE og ramte havnekanten, hvor de sloges retur. En meget speciel oplevelse at se så store bølger fra alle sider, der nærmest stod stille og hoppede op og ned og kastede kajakkerne rundt. Vi kom dog igennem uden problemer, men jeg måtte da flere gange ud i støttetag for ikke at kæntre. Ubehageligt mens det stod på, men sjovt bagefter og en oplevelse rigere.
Så roede vi ind i Lynetteløbet og var officielt inde i Københavns Havn. Vi planlagde at ro inden om Holmen og naturligvis følge turbådene gennem Christianshavn. Og det havde mange andre både også planlagt, for der var et leben i havnen – og ikke alle speedbåde var lige gode til at vise hensyn. De tre andre roede tværs gennem det militære område ved Holmen. Jeg roede udenom og skosede de andre for at være lovbrydere. Det skal dog siges, at man nemt overser advarselsskiltene, når man kommer nordfra.
Ved Holmens sydkant roede vi ind mod Christiania sammen med en af havnebusserne. Jeg var foran de andre kajakker og fik en noget spændende oplevelse af de ubehagelige. Havnebussen lod motoren arbejde for at presse sig mod kajen, da der skulle passagerer på. Det sendte en kraftig strøm bagud og lige da jeg skulle ro tværs over den strøm, kom der en speedbåd med lidt fart på og sende bølger over mod mig i det smalle havnebassin. Så jeg hoppede noget i kajakken, da jeg så ramte havnebussens kraftige strøm, der straks sende mig mod kajens jernside – og så mødte jeg en refleksbølge fra speedbådens bølger mod havnekajen. Bølgen kantede kajakken lidt og understrømmen fra havnebussen skubbede i modsat retning, så jeg var sekunder fra at vælte, men reddede mig med et højt støttetag. Puha!
Til gengæld var vi nu dybt inde i havnen og selvom der var trafik, så kunne området nydes i fulde drag – ligesom københavnerne selv gjorde med ophold langs havnekanten med is og hvidvin.
Ude af kanalerne igen, skulle vi bare ned til Sluseholmen. Igen i medvind, men nu havde turen taget på mine kræfter og jeg var træt. Vi holdt stadig de 7 km/t, men jeg sakkede bagud et par gange. Det er bare for længe siden, at jeg har roet så langt… De andre ventede på mig et par gange og endelig var vi tilbage ved udgangspunktet. Vejret havde været fantastisk og vindretningen gav medvind næsten 2/3 af øen rundt. Det kan ikke være bedre.
Tak til Lisette, Miguel og Gorm for den fine tur.
Rute: Amager rundt
Isætning: 55° 38.563’N, 12° 33.163’Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 47,2 km
Vejr: 23 grader. Vind 5 m/s fra skiftende retninger. Solskin.
Hej Miguel og Gorm
Tak for ordene. Ja, det var en storartet tur og i medvind det meste af vejen. Jeg var dog lidt brugt til sidst.
Jeg er klar til nye kajakoplevelser, hvis det skulle komme på tale!
Hej Thomas,
Jeg har lige læst dit indlæg med stor fornøjelse som det også var at ro med dig, Lisette og Miguel. Det er sådanne ture jeg altid har drømt om og som jeg nu kan være med på i min egen kajak.
Skal du afsted på andre ture og har lyst til deltagelse af en romakker, hører jeg meget gerne fra dig.
Hilsen Gorm.
Hi
Sjovt nok viste vi ikke, da vi roede sammen, at du havde den her side (som vi kendte i forvejen).
Meget godt skrevet og beskrevet.