Amager rundt i kajak

03. maj 2012

Vejret lovede godt og jeg havde en fridag. Så skulle der gøres alvor af en tur rundt om Amager. Jeg planlagde at ro ud fra Amager Strandpark og så enten ro mod eller med uret rundt. Jeg havde tidligere overvejet en to-dages tur, men hvad Søren? 45 kilometer kan vel godt ros på 7-8 timer inklusiv anstændige pauser, så det blev en endagstur. Så behøvede jeg heller ikke telt, kogeapparat og lignende tungt udstyr.

Som forberedelse blev især forholdene omkring Sluseholmen, der er Københavns Havns sluse ved Sjællandsbroen, studeret. Jeg kørte forbi i vinters, og der var der en ret kraftig strøm gennem slusen. For nu ikke at få alt for kraftig modstrøm, forsøgte jeg at se på tidevand og andres erfaringer. Andres erfaringer var dog ikke konsistente, så jeg måtte udkode lidt tidevand fra DMI. Det letteste er faktisk at se på forholdene omkring Drogden Fyr. Er der højere vandstand end gennemsnittet, så går strømmen mod nord – og det er bedst at ro med uret rundt om Amager. Og omvendt hvis vandstanden er lavere end gennemsnittet. På den baggrund valgte jeg at ro med uret rundt – og mine tidevandsbetragtninger viste sig senere at holde vand. For jeg regnede med at være i området ved tre-tiden, hvor strømmen skulle gå mod nord.

Så efter at have sat konen af på hendes arbejde, kørte jeg til Amager Strandpark. Efter en hurtig pakning af kajakken, var jeg i vandet klokken 0900. Og hvilken dejlig dag. Næsten blik-stille og ikke en sjæl på vandet. Solskin og afstressning i rigelige mængder. Det første havde jeg nu sikret mig lidt imod ved at bruge en solcreme med faktor 30. Det skulle blive en kilde til irritation på næsten halvdelen af roturen. For selvom cremen var “ultra sweatproof”, så løb den ned i øjenene og gav sviende øjne. Min cap blev brugt som klud… Øv.

Jeg roede mod syd og passerede Kajakhotellets område, hvor der som bekendt arrangeres Amager Rundt en gang om året. Der var dog ikke aktiviteter så tidligt. Så i fin stil gik det mod lufthavnen. Sjovt at være inde under flyene, når de er på vej op. Sikke en larm – selvom nogle fly larmer en del mere end andre. Strækningen langs lufthavnen og DSB’s klargøringsområde er dog ret kedeligt. Men man kan få et godt blik på nogle af DSB’s fine IC4-tog, der er sat i depot på området. Først når redningshavnen til lufthavnen er passeret, er der lidt interessant at se på: Dragør og i horisonten Dragør fort. Jeg fandt en lille strand med sand lige ved fortet og gik i land for at få lidt at spise og drikke. Jeg havde da roet tæt på 10 kilometer. Selvom jeg så efter, fik jeg ikke øje på fortets berømte vinbjergsnegle. Måske er det ikke sæson.

Når Dragør er passeret, kommer man til sydsiden af Amagers lave vand. Der ligger mange store sten og det er næsten som at ro i en have med sten. Og her gjorde jeg så en stor fejl. Jeg valgte at ro forholdsvist tæt på stranden, da jeg jo var alene. Jeg kunne nemt ro udenom eller mellem stenene, men der var lavt vand mellem dem. Rigtigt lavt vand og de næste små 10 kilometer roede jeg i 20-30 cm. dybt vand. Det kan ikke anbefales! Jeg brugte mange kræfter på at komme fremad og kunne ikke rigtigt udnytte pagajen i vandet. Øv, for her brændte jeg en hel del energi af – og selvom jeg drak vand, så tørstede jeg i solen. Faktisk svedte jeg så meget i tørdragten, at fødderne i begge ben blev fyldt med sved. Omkring en halv liter i hver fod. Det har jeg ikke oplevet før. Men så var der jo ikke noget at sige til, at jeg fik vandmangel både i kroppen og i de medbragte flasker.

Jeg kiggede en del på mulighederne for at ro ud på dybere vand, men dels var jeg fanget af nogle sandrevler lidt længere ude, dels håbede jeg (forgæves) på lidt dybere vand lidt længere fremme. Til gengæld kunne jeg jo så spejde efter de sæler, der er i området. Og derfor blev stenene længere ude studeret med min kikkert. Og minsandten. På nogle sten lå sælerne og slikkede sol. Det skulle lige undersøges, så jeg roede ud mod en sten, hvor den største sæl lå. Jeg sneg mig tæt på, men den hoppede i vandet. For sjov slog jeg med pagajen i vandet nogle gange – og det tilkaldte sælen. Den svømmede tættere på og kiggede nysgerrigt på mig.

Efter lidt gensidigt kiggeri, roede jeg videre. Jeg ville jo ikke forstyrre sælerne unødigt. Der var tre stykker i området på hver deres sten. De to andre fik dog fred. Jeg var også begyndt at tænke på frokost, som jeg havde planlagt at holde før den store dæmning rundt om Amager dukkede op. Så et sted mellem Forsvarets Efterretningstjenestes store paraboler og stemmehuset ved sydsiden af dæmningen var passende. Jeg var også ved at blive lidt sukkerkold efter det hårde arbejde på det lave område.

Pinseskov, hedder området – tror jeg, og er et fuglereservat. Der er en del observationstårne i området og jeg så en del gæs og småfugle, jeg ikke kender. Også enkelte terner og mange andefugle fløj rundt i området. Jeg satte mig nu i strandkanten, så jeg forstyrrede mindst muligt. Jeg skulle jo bare spise, drikke – og forrette eventuelt nødtørft inden dæmningen. For de næste 10 kilometer var landgang ikke muligt – i det mindste ikke, hvis kajakken skulle overleve. Dæmningen består nemlig af store sten uden strand foran. Og indtil man kommer tæt på Sjællandsbroen, er dæmningen markant og kedelig at ro forbi.

Ikke kun er strækningen ret kedelig og ensformig, men hele tiden kan Avedøreværket ses i det fjerne. Og da det er så stort, har man ikke rigtigt begreb om afstandene. Det gør ikke roturen mere interessant. Jeg begyndte at tælle skilte på dæmningen. Med regelmæssig afstand var der sat fuglereservatskilte op, så kunne jeg dele strækningen lidt op. Men alting får jeg en ende, og endelig var jeg ved motorvejsbroen mellem Amager og Sjælland. Her bliver der smalt mellem Sjælland og Amager, så jeg kunne få et godt kig på NCC’s pumpeskib, der henter sten og sand op fra vandet, som så bruges til byggeri.

Skibet hedder Argonaut og er en muddersuger, der kan ses på AIS hos Marinetraffic.com.  Det er indregistreret i Hvidovre. Ret spøjst, for det må da være Hvidovres største skib. Det sejlede ud af havnen og netop nu, mens dette skrives, er Argonaut i Københavns Nordhavn og skal åbenbart til Køge senere – prøv selv at finde det på Marinetraffic’s hjemmeside.

Efter passage af motorvejsbroen og Amagers losseplads, var det ved at være tid til at få bekræftet, om mine antagelser om tidevand ved slusen var rigtige. Nu var der også begyndt at være lidt trafik på vandet. Dels på grund af flere havne, dels på grund af tidspunktet – nu var selv de unge bymennesker stået op. Ungersvendene drønede rundt i små gummibåde og jetski, men ud over støjen generede de nu ikke mig. Så jeg roede ind under togbroen til Amager – faktisk lige under et godstog, og drejede til venstre. Ligeud er slusen for større både, mens kajakker sagtens kan ro til venstre ind under vejbroen. For så er der adgang til slusedæmningen, som man kan ro igennem.

Vælg et rør med grønne skilte. For der er en regulering med to rør i hver retning. Da jeg sejlede igennem røret, kunne jeg nemt se, at tidevandet var gunstigt. For jeg roede tydeligvis i medstrøm.

På billedet herover kan man se de to passager for småbåde gennem selve slusen. Der er en lille ø i midten og du skal vælge at ro til den venstre del af dæmningen. For her er der ikke spærret og du kan ro igennem. Til højre for øen er der spærret, idet der her er plader i slusen. Der kan være en del strøm, men det var der ikke i dag. Der var måske 5-10 centimeters forskel, så det var helt udramatisk at ro igennem. Det ville også være muligt at ro igennem fra nord. Så oplevelse af white water kayaking var noget udvandet.

Men så var jeg officielt inde i Københavns Havn. Jeg ville holde en pause og helst et sted, hvor jeg kunne få adgang til noget drikkevand og få tømt min tørdragt for vand. For nu svuppede det noget i benene. Ved Sluseholmen er der en del små flydebroer, men ikke drikkevand, så jeg roede længere ind i havnen. For var der ikke noget med, af SAS har en roklub ved den gamle sojakagefabrik, der dog ikke længere eksisterer? Og heldigvis var det rigtigt. Så jeg lånte deres lille bro og fik provianteret vand. Jeg smed alt mit tøj og fik det tørret lidt i solen.

Er du tosset, der var vand i tørdragtens fødder. Det kunne næsten holde en atlanterhavsdamper flydende. Heldigvis var broen varm og solen tørrede fint, så efter lidt kaffe og 10 minutters pause, tog jeg udstyret på igen. Vanddepoterne blev også fyldt. Tak til roklubben. Der var ikke nogen i området, så jeg tog vand uden at spørge.

Resten af turen tog jeg i et stykke og med skift af wing pagaj til min selvsnittede grønlandspagaj for at prøve den. Ca. 15 kilometer i en køre, for nu skulle jeg gennem havnen, hvor der ikke er så mange pausesteder og det er jo ikke så længe siden, at jeg var på havnerundfart. Så kanalerne behøvede jeg ikke at udforske igen. Til gengæld begyndte jeg at være noget udmattet. Dels på grund af anstrengelserne, dels på grund af dehydrering. For selv om jeg drak en del vand ved SAS Roklub og fyldte flaskerne, så var det ikke nok. Jeg var begyndt at løbe tør for vand – og jeg manglede fortsat at ro rundt om Prøvestenen og inden om Olieøen. Faktisk måtte jeg rationere vandet og kun fugte munden – og ca. 5 kilometer før afslutningen tog vandet slut. Men da havde jeg også drukket ca. 5 liter vand på turen – uden at tisse. Og det var alligevel ikke vand nok. Utroligt.

Så det var med noget misundelse, at jeg blev passeret af et sejlskib, hvor de drak øl og vand på dækket. Nu var øl ikke det, jeg havde brug for, så jeg roede pænt videre med tanke på, at jeg ville have en stor cola og en milkshake, når turen var slut. Og jeg kunne da begynde at ane enden på dagen.

Inden om Olieøen var der gang i vandski-centeret. Nogle var gode og brugte forhindringerne til at glide eller hoppe ud af vandet, mens andre var; nå, ja; nybegyndere.

Inden længe nærmede jeg mig røret under vejen til Olieøen. Men først skulle jeg lige passere en svanerede. Den så noget udsat ud, for mågerne sad på toppen af stenbunkerne og holdt øje med svanen. Så hvis svanemor ikke passer på, så har der nok været æggefest i reden, når hun en dag kommer hjem.

Endelig var jeg retur ved Amager Strandpark. Jeg gik på land, pakkede udrustningen sammen og læssede kajakken på taget af bilen. Godt mør og noget tørstig. Så der blev straks kørt til McDonald ved lufthavnen, hvor en stor Coca Cola (med sukker) og en stor milkshake blev indkøbt for 42 kroner. Mand, det faldt på et tørt sted. Hvad gjorde vikingerne egentligt i gamle dage, før McDonald blev opfundet? De må da også have haft de behov efter en bersærkergang i Vesterled? Men så er det jo godt, at fremskridtet har gjort del lidt nemmere at proviantere.

En fantastisk dag på vandet, og nu er Amager jo så i bæltet. Nu får vi se, om Samsø skal være næste ø, der ros rundtom. Men så bliver strækningen på 70 kilometer altså delt over i to – og der skal mere vand med i feltflaskerne. Og helst i en periode, hvor havvandet er så varmt, at tørdragten kan undværes. Men måske er det bare mig, for jeg så da en del kajakker i Københavns Havn og ingen af roerne havde tør- eller våddragt på. En enkelt fra Amager Ro- og Kajakklub roede i en t-shirt og knækorte cowboybukser. Godt nok med en rovest på, men havvandet er altså fortsat rigtigt koldt. Også enkelte piger i kapkajakker roede forbi mig på vej mod syd. Igen uden udstyr til koldt vand – og når man nu tænker på, at det er næsten umuligt at komme op i en kapkajak, hvis man vælter, så er det noget risikabelt. Selvom der er lidt trafik i havnen, der måske kan hjælpe med redning.

Rute: Amager Strandpark – Amager rundt
Isætning: 55°39’16.73″N,  12°38’46.55″Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 43,84 km.
Vejr: op til 21 grader. Vind max. 5 m/s fra skiftende retninger. Solskinsvejr.