Furesøbad til Lyngby Sø

15. januar 2012

Kajakflokken Malik var til dagens rotur blevet inviteret til en rotur på Furesøen via Mølleåen (eller Fæstningskanalen) til Lyngby Sø og retur. En tur, der varslede nye oplevelser i ferskvand og ikke mindst en tur i det indre Sjælland, hvor havkajakker måske ikke er så almindelige. Det sidste viste sig nu ikke at være helt rigtigt, da roklubben ved Furesøbadet (Furesø Marina) også rummer en del havkajakmedlemmer, hvoraf et er Birger Melballe Elmedal, der i 2010 roede Danmark rundt på 26 dage sammen med en makker. Birger viste kajakflokken vej på dagens tur og fremmødet var fint. 26 kajakker blev sat i vandet.

Min GPS var ikke helt klar over Furesøbadets placering, men jeg fandt nu parkeringspladsen ved roklubben let. Jeg var en af de første på pladsen, så jeg kunne placere min kajak tæt på vandet. Hurtigt blev området fyldt op med kajakker og snakken gik. Så mange kajakker tager lidt tid at få i landet – især, når kajakflokken Malik er med. For det med at sætte i vandet fra en bro, er ikke noget der trænes det store i. I flokken er isætning fra strand det mest almindelige, men vi var enige om, at der ikke er en respektabel måde at kravle op af eller ned i kajakken fra en bro. Klarer du det uden at falde i, så er det en god isætning.

Efter isætning gik turen mod sydøst langs Furesøens kyst mod Mølleåens start. Der var næsten ingen vind, så selv om det var lidt koldt, så var  chill-faktoren ikke så stor. Og i en sådan sø, bliver bølgerne jo heller ikke så store, så der var ingen problemer med at nå åen, der er markeret med en bro for motionister, der benytter sig af stisystemerne langs søen. Furesøen er iøvrigt Danmarks dybeste med op til 37,7 meters dybde. Derfor er den længere tid om at fryse til – der er noget varme i den store mængde vand. Jeg talte lidt med Birger om hans tur rundt om Danmark. Det lød ret interessant og Birger oplyste, at han og Per Hülsen fra Butik Malik overvejer at arrangere et foredrag i foråret. Det håber jeg at kunne fortælle mere om senere.

Vel inde i Mølleåen kom vi til forhindringen ved Frederiksdal Stemmeværk, der er en del af Københavns Befæstning. Stemmeværket havde til formål at kunne oversvømme  området nord for København ved bl.a. Jægersborg, Ermelunden og Gyngemosen. Vandet kom fra Furesøen, der ligger 20 meter over havet og derfor kunne generere vand nok. Vandet løb via Mølleåen – eller i virkeligheden den opgravede Fureå, der i Københavns Befæstningsplan kaldes Fæstningskanalen. I fredstid kunne vandet i Mølleåen syd for Lyngby Sø reguleres, så møllerne fik vand nok om sommeren.

Der er en del hjemmesider om Københavns Befæstning og er du interesseret i den historie, så læs lidt på nettet, men vigtigere: Besøg området i kajak, på cykel og til fods. Du kan finde interessante steder fra Charlottenlund Fort over Garderhøj Fortet til Vestvolden og Kastrup Fort – og en del andre steder. Anlægget blev opgivet i 1920’erne, hvor Glostrup Lejren blev forladt som det sidste.

På begge sider af stemmeværket er der en lille anlægsbro, så man kan stige ud af kajakken og fragte den under vejbroen og videre ned i åen. Der er faktisk lavet en lille sliske med ruller, så kajakken kan trækkes enten op eller ned. Der er ret lavt under vejbroen, men det går an ved at dukke sig. Om sommeren er der mulighed for at købe en is eller pølser ved et lille traktørsted. Der udlejes vist også kanoer.

Det tog lidt tid at passere stemmeværket, dels fordi kun to kajakker ad gangen kan trækkes ned af slisken, dels fordi flere lige skulle tage et par billeder.  På vestsiden af åen kan man se det vand, der kommer gennem stemmeværket. Det laver en lille hvirvel med hvidt skummende vand. Stikker man kajakfronten ind i hvirvlen, kan man lade en anden tage et billede fra vejen ovenover. Så kan man godt give andre et indtryk af at være en farlig karl, der ror i skummende ‘white water’ på en vild, udenlandsk flod.

Imidlertid skulle vi jo videre – og minsandten om der ikke stod en fiskehejre og spejdede efter fisk i åkanten. Først troede jeg, at den var kunstig. For i Roskilde Fjord flyver sådan nogle fugle væk, når du kommer ind på 100 meters afstand. Men denne var næsten håndtam. Så det var muligt at få taget et godt billede.

Et flot syn – og en lokal fortalte, at det ikke er et sjældent syn. Sommermorgener kan man oven i købet se isfugle, hvis man er heldig. Det så vi nu ikke, men ænder og svaner var der selvfølgelig mange af.

Lige før udsejlingen i Lyngby Sø, er der et vandkryds. Her kan man vælge at sejle ind i Bagsværd sø eller fortsætte ligeud og ind i Lyngby Sø. Vi havde jo valgt det sidste, men en anden gang skal jeg vel lige ind i Bagsværd Sø og teste en tur på kajakbanerne. Samme sted er stedet for den danske udgave af det Hvide Hus: Marienborg, der blev opført af den navnkundige Olfert Fischer, der har lagt navn til en af søværnets korvetter. Iøvrigt et skib af samme materiale som flere kajakker. Og selvom flere søofficerer har forsøgt at overbevise mig om materialets fortræffeligheder, kan jeg kun anføre, at den ‘udvikling’ heldigvis ikke har fundet sted inden for kampvognsvåbnet. Vi holder os til panser af metaller og keramik i hemmelige blandinger.

Ved indsejlingen til Lyngby Sø stod det for første gang i år – eller i denne vindersæson, at kulden står ved døren. For søen var frosset til. Det gav til gengæld mulighed for at lege isbryder, men der er ikke tvivl om, at et par dage mere med nattefrost og kølige dagstemperaturer, så kan Lyngby Dameroklub holde vinterpause.

Vi gik i land og nød vores kaffe og brød. Som næsten vanligt havde Mette bagt lidt mundgodt, der blev delt omkring. En nøddekage, der smagte rigtigt godt.

Efter pausen var der klargøring til afgang, men der opstod et problem, der gjorde flere lidt desparate. Roklubbens landingsområde stod på piller ude i søen, hvilket bevirkede, at man ikke lige kunne gå afsides og lette ben. Flere runderede landingsområdet i en forgæves kamp for at komme over til et træ længere inde i parken. Jeg ved ikke om det lykkedes, men i fald det gjorde, må det have været et syn for guder at se kajakroere i tørdragt forcere et hegn og vade i land for at finde et træ. Jeg har ikke billeder, men mon ikke der eksisterer kompromiterende billeder af et par kajakroere?

Vejen tilbage var lidt lettere, for i Lyngby Sø var der nu en sejlrende gennem isen, så vi var hurtigt tilbage ved stemmeværket. Efter passage blev der taget et holdbillede – ikke noget vi gør hver gang, men denne gang skulle vi lige have et.

En fantastisk tur på søsystemet om Furesøen. Og så skulle kajakken ikke skylles for saltvand denne gang. Det tæller også!

Rute: Furesøbad via Mølleåen til Lyngby Sø og retur
Isætning:  55°48’10.96″N, 12°23’13.30″Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 16,43 km
Vejr: 1 grader. Vind 2 m/s fra SW. Solskin.