Kajak ned ad Niagara Vandfaldet

Den 5. juni 1990 forsøgte Jesse Sharp at ro ned af Niagara Falls i en kajak. Han havde brugt ti års forberedelse til træning i mindre vandfald inden forsøget.

Jesse havde den teori, at han bare skulle ro stærkt nok, så ville han kunne undgå strømhvivlerne i bunden af faldet og overleve. For at beskytte sine ben, sad han med bøjede ben ind under sig. Han havde ikke hjelm på, da det ville ødelægge mulighederne for at fotografere hans ansigt under forsøget.

Han satte i vandet lidt oppe ad floden ved den canadiske grænse og roede ned mod hestesko-vandfaldet. Han blev opdaget af myndighederne, der kortvarigt overvejede at lukke for vandfaldet ved at lukke for vandet ved dæmningen længere oppe af floden, men måtte opgive, da det ville tage en halv time. Og på den tid var Jesse alligevel nået til vandfaldet.

Kort før ankomsten til vandfaldet, holdt Jesse triumferende pagajen over hovedet og drejede den rundt. Så tog han fart i kajakken og roede ud over kanten klokken lidt i 14 om eftermiddagen. Jesse blev 28 år. Kajakken blev efterfølgende bjerget nogenlunde intakt. Så selv om Jesse havde lavet en middagsreservation på et hotel neden for vandfaldet til om aftenen, så dukkede han aldrig op. Liget er aldrig fundet.

Morale: Selv om noget kan være spændende og udfordrende, så er det ikke forbudt at tænke sig om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.