Kajak og stabilitet

Mange taler om stabilitet ved en havkajak. Ord som primær og sekundær stabilitet flyver rundt, men hvad er hvad – og hvilken viden er nødvendig? For stabilitet er vel let at teste? Men hvad er stabilitet egentligt?

I bund og grund handler stabilitet om at holde kajakroeren oven for vandet. Bredden af kajakken har en indflydelse, men det har roerens vægt og erfaring også. En stabil kajak for en habil kajakroer kan opfattes som meget ustabil for en nybegynder. Omvendt kan en nybegynder føle en kajak stabil, mens den erfarende kajakroer opfatter kajakken som sløv og kedelig. Så også perception indgår i opfattelsen af stabilitet. Men lad os se på nogle enkeltdele.

Stabilitet

Vi kommer ikke uden om lidt fysiske love, men jeg forsøger at holde det på et minimum og forklare mig så enkelt som muligt.

Stabilitet kommer ud fra to modsatrettede kræfter: Tyngdekraft og vandets bæreevne. Roerens vægt og udstyr tiltrækkes af jordens tyngdekraft, de er rettet mod jordens centrum, mens vandets bæreevne (nogle kalder det også opdrift) er en modsatrettet kraft af samme størrelse. Det er de to kræfters gensidige påvirkning, der udgør kajakkens stabilitet. Er de helt modsatrettede, f.eks. når kajakroeren sidder helt oprejst og ret i kajakken – og kajakken ligger stille på fladt vand, så er stabiliteten stor. Forskyder kajakroeren sin vægt til siden, så ændres den gensidige påvirkning, og kajakken få lidt mindre stabilitet. Ultimativt kæntrer roeren.

Skal vi tale fysik, så er vi dybt inde i Arkimedes Lov, der siger, at en genstand, som helt eller delvist nedsænkes i en væske, får en opdrift, som er lig med massen af den væske, genstanden fortrænger. Dvs. fortrænger den mere vand end den vejer, så flyder den. Og det er jo hele hemmeligheden bag en udhulet kajak (og andre fartøjer). Den fortrænger mere vand end både kajak, roer og udstyr vejer. Det modsatte gælder (forhåbentlig) for ubåde.

Vandets bæreevne er fordelt over hele den del af kajakken, der er nedsænket i vandet, hvilket betyder, at vandet presser på kajakkens sider og derved understøtter kajakkens (og roerens) vægt. Dette kaldes ‘fordelte kræfter’ og det kan en kajakdesigner bruge til at designe en kajak, der har netop den stabilitet, som designeren ønsker. Ved at beregne alle de fordelte kræfter kan designeren udregne kraftcentrum, som er der, hvor alle kræfterne mødes. Det kan designeren kombinere med vægten af kajakken, roeren og udstyr samt placering af dette i kajakken – også kaldet massecentrum. Opdriftens samlede kræfter kaldes opdriftscentrum, hvilket kajakdesigneren også kan beregne. Jeg har ikke hørt et dansk navn på ‘opdriftscentrum’, men på engelsk kaldes det “Center of buoyancy”. De to centre, kraftcentrum og massecentrum, kan kajakdesigneren så flytte frem og tilbage i designet og opnå forskellige typer af stabilitet, da de påvirker opdriftcentrummet. Og hvordan gøres så det?

Primær og sekundær stabilitet

Nu har vi Arkimedes Lov på plads – og hvordan kajakdesignerne bruger kræfterne til at designe kajakkerne. Så lad os se på, hvad primær og sekundær stabilitet egentlig er for nogle størrelser.

Primær stabilitet handler om skrogets form og distribuering af  kræfter. Primær stabilitet er kajakkens tendens til at modvirke kantning, når den ligger normalt i vandet. En bredere kajak og dermed større flade i vandet, der skal flytte vand når kajakken kantes, betyder en øget primær stabilitet. Derfor vil kajakker med samme form under vandlinjen have samme primær stabilitet og faktisk, modsat hvad mange mener, så betyder det mindre, om kajakken er flad i bunden, rund eller v-formet. Kajakkens form påvirker kun stabilitet, når denne kommer ud af eller ind i vandet. Så ved en begrænset kantning, vil kajakkens dele over eller under vandlinjen kun påvirke stabiliteten lidt. Det, der betyder noget, er designet af kajakken i selve vandlinjen og hvor meget vand, der flyttes ved kantning. Altså bredde og længde på kajakken. Føler du forskelle i stabilitet ved forskellige kajakker med samme brede og længde, vil dette primært skyldes forskellige siddehøjde i kajakkerne og dermed et forskelligt massecentrum.

Sekundær stabilitet handler om at kajakken kantes kraftigt og kræfterne i den primære stabilitet mindskes i den ene af siderne, mens kræfterne i den sekundære stabilitet tilføres i den anden. I virkeligheden fjerner du opdrift i den ene side, mens du tilfører opdrift i den anden. På tegningen til højre kan du se, hvad jeg mener. Du får også et indtryk af, at kajakkens side har indflydelse på mængden af opdrift i kombination med kajakkens bredde. Tydeligvis vil en højere kajakside betyde mere sekundær stabilitet, men vinklen af kajakkens side i forhold til vandlinjen er vigtig, da den indikerer, hvor langt kajakken kan kantes før stabiliteten mistes og kajakken vælter. Stabiliteten kan mistes meget hurtigt, når kajakken er kantet til punktet, hvor den sekundære stabilitet mistes.

Noget at lære?

Først og fremmest: Brug din kajak og lær dens stabilitet. Det gør dig også til en bedre roer i situationer, hvor stabiliteten udfordres, f.eks. i bølger. Men ud af ovenstående kan du blandt andet lære, at hvis du føler, at stabiliteten er forkert i din kajak, så vil et design med samme bredde og længde have næsten samme primære stabilitet. Det er lidt mere tricky med den sekundære stabilitet, da den i højere grad er afhængig af placering af vægt i kajakken. Er vægten placeret højt, har kajakken en tendens til at vælte hurtigere – men det afhænger også af skrogformen, der er over vandet, kaldet kajakkens kinder på engelsk.

Og nu kommer det sjove: Kajakdesignere kan selvfølgelig arbejde med vægtplacering og fordeling af kræfter, men også med forskellige bredder og former på skroget forskellige steder på kajakken. Herved kan de manipulere med kræfterne og skabe forskellige kajakker med stabilitet til både begyndere og øvede.

Og det er grunden til, at kajakker er så forskellige. Og hvorfor du kun kan lære din kajak at kende ved at bruge den. Og det er vel ikke så galt. Altså at komme på vandet og ro i kajak.

Konklusion

Som jeg startede med at skrive, så er stabilitet mange ting, herunder især perception. Derfor kan du ikke vide dig helt sikker på, om den kajakroer du taler stabilitet med, faktisk giver dig den rigtige viden. For dennes opfattelse af stabilitet kan være en anden end din. Du er nødt til at prøve kajakken selv. Men det giver jo også nogle fornøjelige timer i mange forskellige kajakker, når du skal købe en ny (eller brugt) kajak. Jeg håber at denne teoretiske, men forhåbentlig tilgængelige, artikel har givet en bedre forståelse af kajakstabilitet.