2013 Kajaktur til Hven 27-29. september (Gennemført)

IMGP1506Var det noget med en kajaktur til Hven? Så arranger Jannik Stamp fra Helsingørs kajakklub “Krogen” en weekendtur. Jeg har ikke noget med turen at gøre og har desværre ikke tid til at deltage, men kender Jannik fra bl.a. en tidligere tur til Hven. Og er du heldig, så optager Jannik en video af turen – det plejer han. En tur til Hven kan i høj grad anbefales, men stiller lidt krav til dine færdigheder. Se mere om Janniks arrangement her.

Minitræf på Hven for Havkajakker

27. – 29. September 2013

Vi ror til Hven fredag eftermiddag, og går i land på campingpladsen, Vens Camping og Stugby, mellem Bäckviken og Norreborg havn. Her telter vi i egne telte, eller man kan ringe og forudbestille en hytte (www.venscamping.se )
Det længste åbne kryds er ca. 12km.
Lørdag øen rundt til vands og til lands samt UDFORDRINGEN, en dyst på ære, mod og ærlighed.
Præmier: 1. Håneretten 2. Tudekiks
Søndag morgen hjem.

Planen er foreløbig og vil blive rettet til efter vejr og vind.
Jeg ror med en gruppe fra Helsingør, enten fra Krogens klubhus eller fra Snekkersten strand.
Der er en følgebåd med fra Helsingør og større bagage kan afleveres og medtages herfra.
Jeg opfordrer til, at man opretter ro-grupper ned af kysten så der f.eks. er en gruppe der ror fra Nivå og en sydligere. Evt. gruppeledere må gerne hurtigt melde tilbage til mig .
Jeg forventer at indkøbe og lave fælles aftensmad fredag og lørdag, og har derfor brug for tilbagemelding af hensyn til indkøb.
Ro-grupperne skal også koordineres og gruppelederne skal have en liste med deltagerenes navne og telefonnumre.
Turen indebærer kryds af åbent vand og krydsning af sejlrenden. Roere der deltager skal være sikre i selvredning og makkerredning og kunne ro 10 km (i roligt tempo) uden længere pause. Kajakkerne skal være udstyret til sejlads i åbent farvand (pumpe, paddelfloat, træktov, 1. hjælpspose, gaffa osv…)
Afregning med campingen klarer I selv (der er ikke grupperabat), http://www.venscamping.se/
Påregn et beløb for fælles indkøb til mad.

Tilbagemeldinger og koordinering : janniks@pc.dk
Jeg håber rigtig mange vil mødes på Hven og få genopfrisket løgnehistorierne.
Jannik Stamp
janniks@pc.dk
Mobil: 20 86 00 88

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.