Knækbrød

Her er en opskrift på nemme knækbrød. Den er testet af mange, men derfor er opskriften stadig rigtig god. Pak brødet i en luft- (og vand) tæt plasticæske, og du har en rigtig god snack til turen.

Ingredienser:

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkerkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3,5 dl hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. salt
  • 2 dl vand
  • 1,25 dl olie

Fremgangsmåde:

Start med at røre havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Så tilsætter du vand og olie. Rør dejen sammen til en let klistret masse.

Så hælder du halvdelen af dejen op på et stykke bagepapir og kommer endnu et stykke bagepapir ovenpå. Rul dejen ud med en kagerulle eller i hånden, så den er så tynd som muligt. Kom det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag bagepapir. Gentag med den anden halvdel af dejen.

Brug et pizzahjul til at skære dejen ud i firkanter og bag dejen ved 200 grader i 13-14 minutter til knækbrødene er gyldne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.