Knudshoved Odde
16. oktober 2013
Efter to måneders tørke, kom kajakken igen på vandet. I mellemtiden har jeg gennemgået en mindre kikkertoperation i hoften, hvilket har gjort mig noget mindre mobil. Jeg er dog på rette vej, og i dag skulle operationen testes. Og det gik fint! Ingen problemer, hvilket lægen også havde vurderet. Så pas på derude, jeg er på vandet igen. Selvom kajakken nu skal kombineres med mit studie i de næste 2 1/2 til 3 år, hvorefter en master gerne skulle været landet.
Dagens kajaktur var fra Svinø til Knudshoved og halvøen rundt sammen med fem andre fra KajakHornsherred. Ole havde arrangeret samkørsel fra Roskilde, men jeg kørte selv, da jeg gerne ville have frihed til at vende om, hvis hoften skulle drille. De sidste kilometer til den lukkede Svinø Camping, der var planlagt som udgangspunkt for dagens togt, blev til kortege-kørsel med to andre. Og fremme ved campingpladsen var vi alle samlet inden for få minutter. Campingpladsen lukkede for år tilbage, da kommunen øjnede at sælge pladsen som sommerhusgrunde. Derfor satte de lejen op, hvorefter campingpladsen måtte lukke. Efterfølgende kom den herostratisk berømte boligkrise, og så kunne kommunen ikke sælge grundene. Nu står kommunen så uden campingplads, området uden campingplads-kiosk – alligevel er området afspærret, så man ikke kan bruge området til parkering, hvis man vil i vandet på den offentlige strand. Kommunalpolitik, når den er underligst. Vi er dog ret mobile, så vi kørte de sidste 500 meter til den lille “havn” ved Svinø Strand, hvor vi kunne sætte kajakkerne i vandet i stedet.
Udsætning ved Svinø Strand lige ud for Dybsø (øen) er altid lidt sjov, da der er en kraftig strøm. Det var der også i dag, og man kan få nogle sjove snurre-ture, da strøm og bølger fra vindretning giver hvirvler og vand med modsat rettede strømme. Så efter pakning af kajakkerne og flytning af bilerne, der skal holde 100 meter fra stranden på en parkeringsplads, roede vi lidt i strømmen, mens Erik fandt sit cockpit-spray, der havde forlagt sig.
Med Erik endelig i kajakken, roede vi langs strandkanten over mod Avnø, da vi ville kigge lidt på de sæler, der kan være i området. På vejen dertil kunne vi nyde efteråret farver og de store flokke af grågæs – eller var det bramgæs? – der holdt til på fjorden.
Jeg fik ikke taget billeder af gåseflokkene, men til gengæld tog jeg lidt video. Den kan ses her. Lige efter Avnø, hvor vi roede over mod Knuds Skov, så vi sæler. Mange sæler. Rigtigt mange sæler. Utroligt rigtigt mange sæler….. Du får sikkert billedet. De holdt til på stenene ud for Knuds Skov og der var nok op mod 50-60 sæler. De var lidt sky, så vi kunne ikke komme særligt tæt på, men enkelte svømmede dog lidt nærmere for at se os an.
Her er et billede af en af flokkenes mange hoveder, der poppede op og ned i vandet. Jeg tog også lidt video af sælerne, men det er nok ikke så tydeligt, da de var på en afstand af 100 meter. Men et fantastisk syn. Jeg har ikke før set så mange sæler samlet på et sted, så der må jo være godt med fisk i området.
Ved Knuds Skov roede vi langs Knudshoved ud mod spidsen. Vi ville ro til drejet, hvor spidsen af Knudshoved hænger fast på resten af halvøen. Hele Knudshoved er beskyttet område, og det er ikke tilladt at køre i bil ud til spidsen af hovedet. Men færdsel til fods er tilladt. Det kræver dog en spadseretur på op mod 25 kilometer frem og tilbage i alt, så det er vist mest kajakroere, der ser spidsen an. Og selvfølgelig botanikere og ejeren af halvøen. For botanikere er meget interesseret i området, da det ikke dyrkes og dermed har store insektflokke. Også klokkefrøen, der er totalt fredet, holder til på halvøen.
Fremme ved drejet, gik vi i land og transporterede kajakkerne de 7 meter over drejet, så vi kunne sætte dem i vandet på sydkanten af Knudshoved. Ole fortalte, at sidst han var i området var drejet 50 meter bredt, så naturkræfterne virker fint i området.
Vi fandt et roligt sted og indtog maden. En havde medbragt citronhalvmåne, der blev budt rundt. Skuffende nok, var det ikke en kage fra tanken, men faktisk en udgave, der indeholdt naturlig citron. Underligt, men velsmagende.
Mens de andre slog mave, gik alle vi unge (mig) en lille tur i området. Jeg har ikke været på Knudshoved før – eller ikke så langt ude mod spidsen – så jeg ville gerne se lidt nærmere på lokaliteterne. Jeg gik forbi det eneste hus i området, der er et velholdt hus med stråtag. Den tilknyttede lade er dog faldefærdig. Jeg har læst mig til, at huset tidligere var et traktørsted, hvor lokale samledes og holdt fester. Nu ser det ud til at være en art sommerhus, men da man ikke må gå nærmere end 150 meter til sådanne bebyggelser, holdt jeg fin afstand. Andre skulle jo gerne kunne få samme naturoplevelse uden at der kommer forbudskilte op.
Jeg rundede nogle gamle egetræer, men gik så tilbage til de andre. Vi skulle jo også ro videre. Jeg fik mulighed for at nyde naturen lidt alene, selvom der tilsyneladende blev ryddet lidt skovbund på nordsiden. Jeg kunne høre en maskine køre rundt, men så den ikke.
Tilbage ved kajakkerne blev der pakket igen. Vi ryddede helt op, så vi ikke efterlod noget og jeg skulle lige have lidt tøj af, som jeg tog på, da vi gik i land. Det var ikke koldt, men solen havde svært ved at komme igennem disen. Så kunne tørdragten også lige tørre lidt, da den var blevet lidt fugtig af sved.
Vi roede nu syd om Knudshoved ud til spidsen. Området er fantastisk flot, og det ser ud som om, at Knudshoved har bestået af en række øer, der er groet sammen ved landhævning eller havets hjælp, for mellem de enkelte “øer” er der lave og smalle områder, der binder øerne sammen. “Øerne” består af små bakker på en 10-15 meters højde, hvor havet stadig gnaver, så der er blotlagt skrænter. Her har digesvalerne så gravet sig ind. De er imidlertid trukket mod syd, for vi så ikke svaler i dag.
Ved spidsen af Knudshoved rundede vi den stenfyldte spids og begyndte nu roturen tilbage i retning af Knuds Skov på nordsiden af odden. Den strækning kræver lidt observationsteknik, da der er en del store sten i vandet. På nordsiden er erosionen kraftigst og stenene viser, at odden har været noget bredere i tidligere tider, så den er jo nok på vej til at forsvinde.
Efter et par kilometer blev vi enige om at krydse over Avnø Fjord og ro direkte mod Svinø Strand. Det ville give et kryds på 6-7 kilometer, men vinden var nu faldet og der var næsten vindstille, så turen over det åbne stykke var ret udramatisk. Et alternativ er at ro tilbage til Knuds Skov, hvor krydset er noget mindre. Det giver en 3-4 kilometer ekstra. Der var næsten ikke en bølge på vandet og krydset kunne nydes i fulde drag. Vi holdt retning dels efter GPS, dels efter Dybsø, der kunne ses i det fjerne. Efter en lille times tid var vi tilbage ved Svinø Strand og kunne afslutte turen. Bilerne blev hentet og kajakkerne læsset. Og vi kunne da også lige nyde en kop kaffe og et enkelt stykke citronhalvmåne mere. En rigtig fin dag på vandet – og hoften fik jeg ikke problemer med.
Rute: Avnø Fjord – Knudshoved
Isætning: 55° 7.478′N, 11° 43.183′Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 24,87 km
Vejr: 12 grader. Vind 4 m/s fra VNV. Diset