Lav en pagaj

Med en vinter, der ikke rigtigt vil slippe sit tag, kan man jo lige så godt lave en ny pagaj. Så kan man glæde sig til at bruge den i foråret, mens du snitter den til. Vil du lave en grønlandsk pagaj i træ, så er der mange muligheder – og et godt sted at starte for at få et godt design, er hos Björn Thomasson, hvor du kan hente en tegning over en inuit-pagaj.

En grønlandsk pagaj kan bygges på et par timer eller tre, hvis man har værktøj og materialer klar. Pagajen kan sagtens bygges af et stykke grantræ, for eksempel spærtræ uden for mange knaster eller limes sammen af flere stykker. I det følgende vil en pagaj blive bygget i et stykke grantræ for nemhedens skyld. En pagaj af sådan en type kan bygges for 30-40 kroner plus arbejdstid. Jeg gav 27 kroner for et høvlet stykke træ på 2,4 meter i den lokale tømmerhandel (Bygma). Der må godt være mindre knaster i, men det er bedst uden. Kan  du ikke finde et helt knastfrit stykke træ, så bør der helst ikke være knaster på skaftet. Vælg et stykke, hvor årerne går på tværs af træet – ikke diagonalt. Og sørg for, at træet ikke har slået sig.

Måltagning

Fordelen ved en hjemmegjort pagaj er, at den kan fremstilles, så den passer præcist til dig og dit formål. For at finde ud af størrelsen, kan man anvende inuit-måltagning, men da inuitter har korte arme i forhold til en alm. europæer, bliver pagajen lidt lang. Derfor anbefaler jeg, at du måler således:

• Totalængde: Armvidde plus afstand mellem albue og fingerspidser. Normalt vil du ende mellem 200-220 centimeter. Skal det være en stormpagaj er en længde på 170-180 centimeter passende.
• Længde på håndtag (skaft): Afstand mellem langfingrene når albuer er fikseret til hoften og armene er parallelle. Normalt mellem 50-55 centimeter. Ved en stormpagaj er skaftlængde på 15-20 centimeter passende. Resten er bladet, der er lige langt på en almindelig pagaj og en stormpagaj.
• Tykkelse på skaft: Sæt spidserne på tommelfinger og pegefinger sammen og mål den oval, der giver. Normalt er 2-3 gange 3,5-4 centimeter fint.
• Bredde på blad: I enderne normalt 7,5-8 centimeter og det halve ved skaftet. Nogle anbefaler længden mellem tommel- og pegefinger, når du laver et c med fingrene.

Fremstilling

Først skal pagajen tegnes op på træet, så der er noget at arbejde med. I eksemplet har jeg anvendt en fed tush, så der er noget tydeligt at save efter. Brug et vatterpas eller noget andet ret at trække linjerne efter. I enderne kan du anvende en kop eller et krus for at lave en fin bue. I eksemplet er pagajen 210 centimeter lang og skaftet er 55 centimeter langt. Resten er blade på pagajen, der er 8 centimeter brede i enderne.

Så er det tid til at skære træet til. Det kan gøres med en stiksav eller en almindelig sav. Har du adgang til en båndsav, kan den også gøre det. Sørg for at spænde træet fast på savbukkene med et par skruetvinger eller lignende, så du ikke kommer i ulykke eller saver skævt.

Som det ses på billedet til venstre, har jeg mærket både blade og skaft op. Jeg har også streget midten af pagajen op. Det skal bruges senere, når der skal høvles af pagajen og det er nemmest at gøre, inden du begynder at save pagajen til. Enderne kan du godt save runde allerede nu, men du kan også vente og bare save dem lige over og rette dem til bagefter. Nogle foretrækker faktisk at pagajen ikke er rundet i enderne. Jeg tror nu, at de holder lidt længere med rundet kant.

Opmåling af form

Med pagajen groft savet ud, er næste trin at strege pagajens skrå sider op. Her er det vigtigt at beslutte sig til, om pagajen skal bruges til almindelig roning og fart eller til rulning og leg i bølger. Det afgør du ved at ændre ændre på tykkelsen på bladet – tynd giver fart, mens tykkere giver bedre støtte.

Hvis pagajen laves fladere og meget tynd i siderne, vil den gå nærmest lydløs i vandet og give god fart. Ideelt for en sælfanger på vej ud til byttet. Eller til den længere ekspedition.

Laves pagajen tykkere, bevarer den en bedre flydeevne og er god til at træne rul og støttetag.

På billedet til venstre har jeg streget pagajens tykkelse i kanterne op. Jeg har valgt 0,8 centimeter, men et sted mellem 0,5 og 1 er fint. I grantræ skal du dog nok ikke under 0,8 centimeter, da træsorten ikke er så solid. Vil du ned på mindre, anbefaler jeg dig at forstærke kanten med en hårdere træsort.

Pagajen færdiggøres

Når du går igang med at forme pagajen, kan du vælge at snitte formen ud med stemmejern, at høvle den ud eller fræse den ud med en carbide skive på din vinkelsliber. Jeg brugte det sidste, da en carbide skive med korn 36 kan forme pagajen på ca. 30-45 minutter. Høvler du, skal du regne med 2-3 timer. Men du skal passe på, da den virkelig tager fat – og det støver en del. Så gør det udenfor. Til gengæld er den relativt let at benytte. Du skal bare ikke trykke for hårdt og bruge lange, bløde strøg langs årerne på træet. Jeg har købt skiven i det lokale byggemarked, men det var den sidste de havde. Så du kommer til at finde en forretning selv.

På billedet til højre kan du se slibeskiven. Jeg har også fundet en adresse på nettet, der skulle sælge skiven. Jeg har ikke afprøvet sælgeren, så det må gøres for egen risiko. Se mere her. Bemærk, at den faktisk er beregnet til beton, så træ er ingen hindring. Efterfølgende skal du så finslibe pagajen, så den er lækker at røre ved og ser glat og fin ud. Jeg brugte en sliberundel til en boremaskine, men selvfølgelig kan du også benytte en slibeklods og veksle mellem groft og fint sandpapir til at opnå den rigtige overflade.

NB. Det hvide på jorden er ikke savsmuld, men sne. Det begyndte at sne, da jeg lavede pagajen. Så den er jo nærmest rigtig grønlandsk af fødsel. Jeg er dog ikke sikker på, at en inuit benytter carbide skiver til at forme pagajer, men hvem ved? Da jeg var i Grønland sidst så jeg to kajakroere ved Søndrestrømfjord Havn. Og de sejlede i plastickajakker med en almindelig vingepagaj lavet at letmetal og plastic….

Behandling af pagaj

En pagaj, der laves så hurtigt og billigt behøver ikke den store efterbehandling. Man kan jo altid lave sig en ny. Men hvis man vil beskytte den lidt, kan man enten lakere den eller give den olie. Lak gør den fin og blank, men får den en ridse, så trænger vand ind bag lakken og gør den kedelig. Og det er lidt svært at behandle uden at fjerne al lakken og genlakere.

Jeg foretrækker at give den kogt (varm) linolie lavet af hørblomster. Eventuelt med lidt kanaubavoks for en god finish. Kanaubavoks gør pagajen lidt mørkere med en dybere glød. Første gang skal den have linolie en 3-4 gange for at være mættet. Herefter skal den have en behandling hver gang du har brugt den i et par måneder, hvorefter den kan nøjes med en behandling en gang om året.

Hvis du vil ændre på pagajens farve, kan du bejdse den før du giver den linolie. Jeg har aldrig prøvet det selv, men på et eller andet tidspunkt skal det vel prøves.

Endelig kan du lade være med at behandle den. Så får den en naturlig patina – men holdbarheden er lidt reduceret. Hvor meget ved jeg ikke, for jeg kan ikke se den store forskel på de hjemmelavede pagajer uanset om de er behandlede eller ej.

P.s. Pagajen vejede iøvrigt 800 gram. Det er lidt til den tunge side. Vælger du et let stykke træ og sliber lidt mere af, skulle du kunne lave en pagaj i træ på ca. 7-750 gram eller der omkring uden at det går ud over anvendelsen. For at genkende den blandt andre, hvis jeg er på tur, har jeg brændt et logo på den. Se billedet til højre. Træbrænderen er købt i Biltema til 80 kroner. Det er næsten som at være spejder igen….