Siddepude

Gelsport laver siddepuder til brug i kajakker. Der findes to udgaver. En tynd og en tyk. I denne test er den tykke pude testet. Jeg har længe været på udkig efter en pude for at se, om det kunne hjælpe på sovende ben. Jeg lider ikke af øm bagdel, når jeg ror, men puden skulle også fordele vægten på bagdelen bedre og herved forhindre øm bagdel ved lange roture. Puden kan også benyttes som underlag ved pauser, så man ikke sidder direkte på græsset eller jorden.

I første omgang har jeg ikke afmonteret det originale sædeunderlag i kajakken, da det er ret tyndt. Derfor kan gelpuden sagtens ligge ovenpå. Jeg har dog en ide om at afmontere det, da jeg så kan fastgøre gelpuden i et hul i sædet. Så er det sikret og kan alligevel tages med, når kajakken forlades.

Beskrivelse

Puden er formet som trykfladen fra en bagdel og indeholder blød silikone, der ligger under 1 cm. nitrogenfyldt skumpude. Dimensionerne er 30*20*2,3 cm og puden vejer 230 g. Bunden er af et non-slip materiale, så den ligger fast, mens overdelen er af et tyndt neopren-lignende materiale. Materialerne gør puden vandtæt. Forrest på puden er en lille løkke, så den kan fastgøres. Puden flyder på vandet og tørrer hurtigt.

I brug

Puden placeres nemt i sædet og den formskårede pude ligger fast. Når bagdelen placeres på puden, fordeles vægten fint i silikonen, så hofteskålens bund ikke synker igennem. Det betyder sandsynligvis, at bagdelen ikke bliver så øm på længere ture – og at blodgennemstrømningen i bagdelen ikke forhindres. Så lider man af sovende baller, er puden nok et lille fund.

Selv under en hård rotur i modvind eller bølger fra siden, ligger puden fast og man glemmer hurtigt, at der er en pude mellem dig og kajakken. Man skal dog lige vende sig til, at tyngdepunktet er forskudt lidt i vejret. Det betyder, at en urolig kajak kan føles lidt mere urolig. Der findes dog også en fladere model, men den fordeler så nok vægten lidt dårligere.

Desværre oplevede jeg igen sovende ben på min rotur, så afhjælpe dette kan pude ikke. Det skal dog nævnes, at vejret under afprøvningen var ret blæsende, så turen blev kun på små 5 kilometer i meget roligt tempo. Jeg oplever, at jeg ikke har sovende ben, når tempoet er middel eller højt (helst mere end 6 km/t i vand uden strøm). Så det kan da være, at et højere rotempo havde været bedre. Men så kan man jo samtidigt anføre, at puden så ikke er nødvendig i mit tilfælde.

Jeg har ikke testet stroppen til fastgørelse af puden. Dels fordi er ikke er et passende hul i min kajak, dels fordi placeringen af stroppen er midt mellem benene, hvor jeg ikke umiddelbart har lyst til at anbringe en snor. Puden burde have nogle løkker anbragt i siderne, så der var flere og bedre fastgørelsesmuligheder.

Konklusion

Gelsport har fremstillet en pude, der kan fordele trykket på bagdelen mere effektivt via gel, så man undgår øm bagdel under længere roture. Det fungerer ganske tilfredsstillende. Desværre har enkelte danske forretninger misforstået Gelsports engelske tekst og oversat “prevent … discomfort” til at puden kan afhjælpe sovende ben. Det er efter min opfattelse at trække den vel langt, for min oplevelse er, at det kan puden altså ikke forhindre. Den kan måske afhjælpe en sovende bagdel, hvis man lider af det under en rotur – men benene kan den ikke hjælpe.

Puden er relativ dyr, hvorfor flere stropper til fastgørelse burde være standard. En enkelt i fronten er lidt fedtet.

Set i danske kajakbutikker til 329;- dkr.

Fra fremstilleren

Introducing the ULTIMATE in comfort, our Gel Pad.  We designed this miracle to be used in virtually all watercraft.  Push yourself to your limits the only way you can get more comfortable is if you stay seated on your sofa.

2 thoughts on “Siddepude

    • 30. maj 2011 kl. 05:53
      Permalink

      Hi Gnarlydog

      Thank you for your input. Yes, the Tahe Marine seat gives me dead legs. The problem is enhanced on relaxed tours. As the tested gel seat did not do the trick something new must be done! And a new total new seat in the kayak is on the list. I like your link to an old garden chair. Maybe I should try that solution? Good find.

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.