Neopren-støvler fra Hiko
Under brug af kajakken er noget ordentligt fodtøj vigtigt. Det skal dels beskytte mod skarpe sten, dels holde fødderne varme under sejlads. Et par neoprenstøvler virker som en våddragt til fødderne og er samtidigt egnede til at gå kortere strækninger, hvis kajakken skal bæres over land. Især er støvlerne i neopren brugbare, hvis du passerer lavtvandede områder til fods med kajakken på slæb. Så holdes fødderne varme, selvom de er blevet våde.
De testede støvler er lavet af Hiko Sport og hedder Rafter. De kan købes i mange størrelser og laves også i en juniormodel, Rafter junior. Støvlerne koster ca. 250 kroner.
Beskrivelse
Støvlerne er lavet i kraftig 5 mm neopren med en scooter-lynlås i siden. Låsen er rustfri. Sålen er med et kraftigt mønster og støvlen er meget blød og behageligt at have på. Støvlen går op over anklen og kan fint integreres med en våddragt.
I brug
Neoprenstøvlen er meget behagelig at have på. Den er til den bløde side og egner sig ikke til længere vandreturer. Transport af kajak fra bil/opbevaring og til vandet går fint an, hvis det ikke er alt for langt. Det er en stor fordel, hvis en våddragt kan trækkes ud over støvlen. Så kommer der minimalt vand ned i støvlen, når man går ud i vandet med kajakken fra en strand.
På varmere dage kan støvlen virke noget varm, så her kan en par sandaler være bedre. Et tip er dog at dyppe fødderne i vand. Det køler fantastisk og i længere tid under sejladsen.
Tip: Bor er par huller i siden af støvlen ved hælen, så vand kan løbe ud. Ellers kommer du til at sidde i kajakken med fødderne i havsuppe. Det opløser huden på længere ture. Det bedste er et hul, som du har brændt med et varmebor. Så trævler neoprenen ikke og hullet bliver ikke større. Hullerne skal være ca 10 mm i diameter. Tippet har jeg fået af Per Wehnert.
Efter nogen brug, kan støvlerne lugte af fodsved. Heldigvis kan de forholdsvist enkelt vaskes i en vaskemaskine på fint program – eller bedre: Kommes i en spand vand med Rodalon efter hjemkomst.
Tip: Benyt altid et par strømper i støvlerne. Så vil eventuelle hudrester ikke blive afsat i støvlerne og begynde at lugte.
Konklusion
Støvlerne er en uundværlig del af påklædningen i koldere vejr. Også i varmere vejr kan støvlerne bruges, men her er de noget varme. Til prisen er de en forholds overkommelig udgift og kan anbefales. Men husk at vaske dem fra tid til anden 🙂
Fra producenten
Heavy duty boots with zipper. Heal, tiptoe and instep protection. Material 5mm neoprene with inner Thermoplush layer keeps the feet comfortably warm.
Usage
Extreme white water | ++ | excellent |
Touring up to WW II | ++ | excellent |
Rafting | ++ | excellent |
Rodeo | o | applicable |
Seakayaking | + | suitable |
Yachting | + | suitable |
Canyoning | + | suitable |
Professional use – rescue | + | suitable |