Skuldelev og lidt rul
Det blæste lidt kraftigt fra sydvest i dag, men Kajakflokken Malik ville alligevel mødes ved Skuldelev og se på situationen. Jeg kørte min søn til Roskilde, hvor han skulle videre til basketball kamp i Slagelse (de vandt 71-22). Og så var det jo nærliggende at pakke kajakken med og køre videre til Skuldelev.
Ved Skuldelev blæste det 9-10 m/s, så vi blev enige om en rulle-dag. Men roede os lige varme ved at ro en lille 5 kilometer ind i bugten nord for Skuldelev, som vi efterhånden kalder Hülsen-bugten.
Udturen var i modvind, men tilgengæld kunne vi næsten glide med vinden tilbage. Ved Skuldelev mødte vi nogle kajakroere fra Jyllinge Kajakklub, der holdt pause ved havnen. Vi roede tilbage til Skuldelev strand og begyndte at rulle og lege. Der var dog en fire stykker, der hellere ville ro lidt mere.
Jeg fik lidt instruktioner af Per Hülsen, og rullede så en 6-10 gange med tilbagemeldinger fra Per. Det var rigtigt godt og der er så lidt at træne med. Jeg fik også mulighed for at prøve Per Wehnert’s Mælström Vaåg, som de dog ikke laver mere. En fantastisk sjov kajak, der er meget let at manøvrere med. Men lad lidt billeder tale…
Per Hülsen forsøger at rulle siddende på bagdækket, men kan ikke rigtigt holde fast på kajakken og må vade i land. Så selv en mester kan altså fejle i rullet..
Rute: Skuldelev til Hülsenbugten og rul
Isætning: 55°47’32.88″ 12° 3’21.64″
Optagning: —”—
Distance roet: 4,64 km
Vejr: 13 grader. Vind 9 m/s fra SV.